Marts 2028 nærmer sig hvor den generelle support for IFS Applications 10 og tidligere versioner ophører. For virksomheder, der er på disse versioner, er dette en deadline, der bør tages seriøst og noget, der bør handles på allerede nu. Det handler ikke kun om at sikre den fortsatte drift, men om at se datoen som en mulighed for at optimere og om nødvendigt omstrukturere virksomhedens ERP-systemlandskab.
Begrænser jeres nuværende IFS-løsning jeres vækst?
Baseret på vores erfaringer, oplever mange virksomheder at deres eksisterende IFS-løsning ikke fuldt ud understøtter virksomhedens strategiske ambitioner. Vi ser typisk udfordringer som:
- Mangel på tillid til systemets data og udfordringer med ledelsesrapportering.
- Inkonsekvens i finansiel konsolidering og mangelfuld rapportering på tværs af forretningsenheder.
- Utilstrækkelig udnyttelse af systemets fulde funktionalitet, der tvinger medarbejdere til manuelle processer med risiko for fejl.
- En akkumuleret teknisk gæld, komplekse tilpasninger og et fragmenteret systemlandskab, der hæmmer fremtidig skalering og effektivitet.
Disse tegn indikerer et system, der potentielt hæmmer snarere end fremmer jeres forretning. En passiv “opgradering for opgraderingens skyld” til fx IFS Cloud vil, efter vores opfattelse, sjældent løse disse underliggende problemer.
Vælg jeres fremtidige strategi med omhu: Fem konkrete scenarier
Tiden frem mod marts 2028 er en mulighed for at optimere jeres kerneforretning. Vi ser fem konkrete strategier, der kræver grundig overvejelse:
Scenarie A – Gør ingenting:
At vælge ikke at handle nu kan virke som den nemmeste løsning på kort sigt. Men dette scenarie indebærer betydelige og stigende risici samt skjulte omkostninger. Uden løbende sikkerhedsopdateringer og fejlrettelser efter marts 2028 udsætter I jeres virksomhed for markant højere risiko for cyberangreb og compliance udfordringer. Manglende teknisk support kan føre til ustabilitet og forlængede nedetider, hvilket bremser forretningsudvikling og innovationskraft, og den indirekte omkostning vil stige markant.
Scenarie B – 1:1 Opgradering til IFS Cloud:
Den hurtigste vej til at sikre fortsat support. Den bevarer jeres nuværende processer og tilpasninger.
Relevant, hvis jeres eksisterende løsning er velfungerende og uden store driftsmæssige udfordringer.
Scenarie C – Opgradering til IFS Cloud med procesforbedringer og reduktion af teknisk gæld:
Udnyt transformationen til at strømline og standardisere jeres forretningsprocesser. Denne tilgang skaber værdi ved at reducere teknisk gæld og optimere arbejdsgange, samtidig med at I opdaterer jeres IFS-platform.
Relevant, hvis I skal rydde op i teknisk gæld og tidskrævende processer.
Scenarie D: Reimplementering af IFS:
En frisk start med IFS Cloud. Denne strategi er ideel, hvis jeres eksisterende system er stærkt forældet, ineffektivt eller fundamentalt afviger fra jeres strategiske retning og forretning. Den giver mulighed for en total oprydning i data og workflows.
Relevant, hvis I grundlæggende ønsker at ændre konfigurationen på jeres IFS løsning.
Scenarie E – Implementering af et Nyt ERP-system:
Hvis en grundig strategisk analyse viser, at IFS, selv i sin moderne Cloud-form, ikke opfylder jeres langsigtede, unikke forretningsbehov, kan et skifte til en helt ny ERP-platform være den mest hensigtsmæssige investering på længere sigt.
Relevant, hvis I overvejer scenarie D eller, at den nuværende IFS løsning ikke passer til jeres nuværende forretning.
Centrale overvejelser inden I træffer en beslutning
Valget af den rette strategi er afgørende. Som uvildige rådgivere hjælper vi jer med at vurdere faktorer, der har direkte indflydelse på jeres valg:
- Jeres strategiske ambitioner: Hvilke vækstplaner, internationale udvidelser eller nye forretningsmodeller skal jeres system understøtte de næste 5-10 år?
- Omfanget af nuværende ineffektivitet: Hvor store er jeres nuværende udfordringer med eksempelvis rapportering, datatillid og proceshåndtering? Er systemet eksempelvis en barriere for daglig drift og ledelsesrapportering?
- Teknisk gæld: Hvordan påvirker eksisterende tilpasninger og “workarounds” projektets kompleksitet, pris og tidslinje? En oprydning af teknisk gæld kan potentielt skabe meget værdi.
- Systemlandskab og integrationer: Hvor komplekse er jeres nuværende integrationer? Er der mulighed for at forenkle eller modernisere jeres IT-arkitektur?
- Hvordan skal data og migrering håndteres: Projektet kan være en oplagt anledning til at rydde op i data, sikre datakvalitet og tage stilling til, hvad der faktisk skal migreres.
- Datasikkerhed og regulatoriske krav: Opererer I i brancher med særligt høje krav til datasikkerhed og compliance. Dette har direkte indflydelse på valg af platform og hosting.
Vores rolle: Jeres uvildige rådgiver fra indledende business case og strategi til succesfuld implementering
At navigere dette komplekse valg kræver rådgivning og dyb ekspertise. Mange kunder oplever, at det kan være svært at finde en positiv business case for en opgradering, fordi de udelukkende ser det som en 1:1 opgradering. Hos Devoteam fungerer vi som jeres strategiske sparringspartner ved at facilitere en mere nuanceret og fremadskuende tilgang, der omdanner opgraderingen til en mulighed for optimering og strategisk værdiskabelse.
Vi kan hjælpe jer med at:
- Afdække den rigtige vej: Gennem en struktureret analyse af jeres unikke situation, udfordringer og strategiske mål, identificerer vi det scenarie, der skaber mest værdi for jer.
- Bygge en robust business case: Få et solidt beslutningsgrundlag med en realistisk vurdering af potentielle gevinster og omkostninger for det valgte scenarie.
- Udvikle et konkret roadmap: En robust plan for de næste skridt i jeres ERP-transformation, der sikrer en vellykket implementering og forankring i organisationen.
- Valg af implementeringspartner: Vi har dyb kendskab og erfaring med lokale, regionale og internationale implementeringspartnere på markedet – både hvis det drejer sig om en IFS transformation eller et andet system.
- Ressourcer til implementering: Vi kan stille med erfarne projektledere, løsningsarkitekter, fagspecialister og konsulenter til at sikre at projektet kommer i mål til tiden, inden for budget og med den rette kvalitet. .
- Forandringsledelse og træning: Vi sikre at jeres organisation er klar til at omfavne det nye system, både teknisk og organisatorisk. Dette inkluderer planlægning og gennemførsel af træning, brugeradoption og forankring af nye processer for maksimal gevinstrealisering.
Handl nu: Sikrer de rette ressourcer og kom i mål inden marts 2028
Vi oplever allerede nu et voksende pres på de specialiserede IFS- og ERP-kompetencer i og lokale implementeringspartnere Devoteam CIO Services. En proaktiv tilgang sikrer jer adgang til de ressourcer, der er afgørende for et succesfuldt forløb og at I kommer i gang i tide til at få truffet en velovervejet beslutning
Vi tilbyder en uforpligtende strategisk dialog om jeres specifikke situation og vores input baseret på over 10 års erfaring med komplekse IFS transformationer og over 25 års erfaring med ERP-projekter.
Læs vores tidligere artikel for mere information: Derfor bør du opgradere din IFS-løsning inden marts 2028

Er du klar til næste skridt?
Tiden frem mod marts 2028 lyder måske lang – men i et ERP-perspektiv er det lige om hjørnet. En opgradering tager tid, kræver planlægning og skal forankres i både IT og forretningen.
Lad os tage en uforpligtende snak om, hvordan jeres rejse kan se ud – og hvordan I kommer sikkert i mål til tiden.

